Klar til Rejsen

5 gode danske vandreruter

Vandreruter i Danmark - redaktionens favoritter

Aktive ferier bliver mere og mere populære blandt danskere, der søger et alternativ til at dase på stranden eller tage på shopping i alverdens storbyer. Vandreferie er en form for aktiv ferie, der har eksisteret i rigtig mange år og der findes en lang række spændende vandreruter herhjemme, der er værd at opleve inden du eventuelt vender blikket mod det store udland.

Herunder kan du læse lidt om de mest populære ruter og finde ud af hvad du kan opleve i det ganske danske land, når du vælger at opleve det til fods.

Hærvejen – 500 km

En af de længste officielle vandreture i Danmark går hele vejen op gennem Jylland, fra den tyske grænse til Hirtshals eller Frederikshavn, og er mere end 500 kilometer lang. Det er en stor mundfuld og derfor er det også langt fra alle, der vælger at gå hele ruten. De der gør, har dog muligheden for at gøre det på flere forskellige måder.

hærvejen vandrerute

Den hardcore Hærvejsvandring

Hvis du virkelig ønsker at udfordre dig selv og tage ruten på den hårde måde, så ligger der rigtig mange smukke oplevelser foran dig og mange udfordrende områder. Langs ruten findes der mange muligheder for at overnatte i telt på diverse campingpladser, så du stort set er selvforsynende hele vejen. 

Det er en god ide at have erfaring med at vandre og også have lagt en fast plan inden du tager afsted. På den måde har du noget helt fast at gå efter og kan holde dig målet for øje hele vejen

Den milde Hærvejsvandring

Du kan sagtens opleve Hærvejen uden at det behøver at være den store overlevelsestur. Rigtig mange firmaer tilbyder en færdig pakke, der sørger for at transportere din bagage og indlogere dig på halvpension hver aften, så du kan overnatte i en blød seng.

Den delvise Hærvejsvandring

Sidst, men ikke mindst, så kan du udvælge en del af ruten til din vandretur og holde dig til for eksempel 100 kilometer, eller hvor meget der end passer dig. Der er rig mulighed for smukke og udfordrende oplevelser hele vejen langs ruten, så du går ikke nødvendigvis glip af noget ved at udvælge en del, frem for at gå hele vejen.

vandretur silkeborg

Aarhus / Silkeborg – 64km

Vi er nede i en helt anden vægtklasse når det kommer til ruten gennem det Østjyske terræn, her specifikt fra Aarhus til Silkeborg. Det er uden tvivl en af de mest naturskønne ruter på kortet, og det er helt sikkert også en rute der er værd at tage, hvis du er interesseret i Gudenåen, Mossø og vandområder generelt.

Ruten går langs vandet hele vejen og har indrettede teltpladser indrettet på ruten, så der er mulighed for at overnatte, tænde bål og lave mad i det fri – husk dog, det ikke er tilladt at slå lejr på privat grund. Vil du opleve naturen helt tæt på og gå en rute du kan følge i dit helt eget tempo, så er denne et fantastisk valg.

Bornholm rundt –
ca 120 km

Det skønne Bornholm kan noget, som resten af Danmark ikke kan, især når det kommer til natur og kulinariske oplevelser. På den 120 kilometer lange tur der kan vandres på 5-8 dage alt efter form, kommer du forbi Bornholms 30 havne, de største kystbyer og slotsruinen Hammershus, der er en oplevelse i sig selv.

Ligesom på Hærvejen kan du også her vælge flere forskellige måder at gå ruten, der kræver mere eller mindre af dig.

Bornholm er noget man bør opleve en gang i livet, for det ligger så langt fra hvad vi ellers kan opleve herhjemme. Bornholm byder på naturoplevelser, som ikke findes nogen andre steder herhjemme.

vandrerute bornholm
vandretur lillebæltsstien

Lillebæltsstien –
23 km

Den korteste tur på vores liste. Det er også den nyeste, som kun lige er åbnet i 2019. Du har derfor muligheden for at være en af de første, der går den Vestfynske rute langs kysten, med udsigt til Lillebælt hele vejen.

Stien går blandt andet gennem Middelfart og du færdes på en del privat grund. Derfor er det vigtigt, at du færdes med respekt på stien og kun færdes til fods – cykler og heste er ikke tilladt. Det er planen, at stien skal udvides til at gå hele vejen langs kysten om Fyn og det kan ende med at blive en rigtig spændende rute!

Nordkyststien –
70-100km

Det er egentlig en rute lavet til cyklister, men hvis du er villig til at gå dine egne veje, så er der mange smukke stier og strandveje at færdes på når du går langs den Sjællandske nordkyst. Den lange rute kan hvis du følger stranden så meget som muligt og ellers færdes på de små strandveje, ende på 106 km.

Hele ruten giver dig ikke bare en smuk naturoplevelse, men også adgang til fantastiske madoplevelser lige fra friskbagt brød og varm kaffe til overdådige middage.

nordkyststien gilleleje vandreruter danmark

Relaterede guides og artikler

Sådan overlever du en overlevelsestur
Der findes mange tips og tricks til hvordan du bærer dig ad i naturen. Vi har samlet de bedste i en guide du kan læse mere om lige her.
Hvad er trekking?
Trekking er et nyt begreb der begynder at florere mere og mere blandt danske vandreentusiaster. Vi forklare begrebet og måske er det noget for netop dig.